Denne artikel er sponsoreret
Soveværelset er et af de vigtigste rum i boligen, og derfor er det vigtigt at gøre noget ud af indretningen. Soveværelset skal være en god ramme om den natlige søvn, så du kan vågne op dagen efter med masser af ny energi og gåpåmod.
Her handler det ikke kun om at investere i en god seng, der giver komfort til kroppen. Den gode søvn sikres også af mange andre forhold, og derfor skal soveværelset være en helhed, hvor alle elementer bidrager til at tage dig godt igennem natten.
Det gode sengemiljø
Sengen er som nævnt ikke det eneste, der har betydning for din nattesøvn, men den er alligevel helt central, da du aldrig kommer til at sove godt, hvis du ikke har den rette seng. Derfor er det værd at prioritere at undersøge flere forskellige senge nærmere for at finde frem til den rette til dine behov.
Det gode sengemiljø består også af gode dyner og puder, mens både lagen og sengetøj også har en betydning for din komfort i sengen. Derfor kan det betale sig at vælge noget blødt sengetøj i en god kvalitet, der føles blødt mod huden, og som er godt til at transportere sved og varme væk fra din krop.
Det samme gælder for dyne og pude, der gerne skal være lavet i nogle lækre materialer, der både isolerer og transporterer overskydende varme væk fra kroppen, så du får den helt optimale temperatur at sove i natten igennem.
Du kan finde alt til soveværelset hos Sengeguruen, hvor du bl.a. kan vælge blandt et stort udvalg af senge, lagner, dyner og meget andet.
De rigtige farver
Når du træder ind på dit soveværelse, skal det sprede ro og velvære i din krop. Det skal rummet gøre, allerede inden du lægger dig i din bløde seng. Hertil spiller farverne en stor rolle. Farverne i et rum kan have en stor betydning for din sindsstemning, og det kan derfor være en god idé at indrette soveværelset med nogle rolige og afdæmpede farver.
De lidt mørkere og afdæmpede farver vil nemlig have en beroligende effekt på din krop, og det kan derfor betale sig at vælge de mørke nuancer, når du skal male væggene, når du køber sengetøj, og når du vælger møbler.
Den gode belysning
Lys er en anden ting, der har en stor betydning for dit velvære i et rum. Lyset har desuden en biologisk betydning, da kroppen helt automatisk indstiller sig på at skulle sove, når lyset er afdæmpet. Omvendt kan kraftigt lys have den modsatte effekt, og det er du naturligvis ikke interesseret i lige inden sengetid.
Lyset i dit soveværelse skal derfor gerne være så afdæmpet som muligt, og du skal tænke på at vælge nogle pærer, som har et mere gulligt end hvidt lys. På samme tid skal belysningen være praktisk, når du eksempelvis skal gøre rent, finde tøj frem eller læse inden sengetid. Derfor kan det være en god idé at have flere forskellige lamper i soveværelset.
Du kan eksempelvis have en stor loftslampe, som kan bruges til at give masser af lys, når det er nødvendigt. Men inden sengetid kan du med fordel holde dig fra loftlampen for i stedet at bruge mindre kraftigt lys i form af eksempelvis en sengelampe.
Det simple soveværelse
Soveværelset er et rum, hvor det ikke altid kan betale sig at bruge alt for meget energi på pynt og nips. Et soveværelse kan derimod med fordel indrettes så simpelt og spartansk som muligt, da dette giver en mere rolig fornemmelse i rummet.
Hvis du har vægge, vindueskarme og hylder fyldt med figurer, malerier og lignende, er der mange ting, du skal forholde dig til, og det kan derfor være svært at finde ro i soveværelset. De mange elementer vil med andre ord forstyrre dig på et tidspunkt, hvor du har brug for alt andet end at blive forstyrret.
Tænk derfor på at gøre det så enkelt som muligt og lad være med at indrette soveværelset med unødvendige ting, der forstyrrer mere end de gør gavn. Hvis du alligevel gerne vil indrette dit soveværelse så sørg for at gøre det med simple ting i en minimalistisk stil som eksempelvis en ensfarvet vase eller lysestage.